Care2Life- Klinik for Massageterapi & Alternativ Behandling

Tlf: 93951767 Adresse: Nørregade 18, 6740 Bramming. CVR nr.: 33275250 kontakt@Care2Life.dk

Praktisk Info & Etikette

Care2Life ønsker at yde en professionel behandling af høj kvalitet. Klienten skal føle sig velkommen og afslappet i klinikken og der stiles mod, at modtage klienten i et rent, ryddet og kemifrit miljø.

Care2Life stiller håndklæder, lagner mv. til rådighed for klienten – så klienten kun skal tænke på, at møde op til den aftalte behandling. Der betales ikke ekstra for tøjvask mm.

Påklædning:

Klienten kan med fordel møde op i løstsiddende tøj – evt. træningstøj – som gør det muligt, at demonstrere samt udføre udstrækningsøvelser. Ved massage af ryggen, er det tilstrækkeligt at bukserne kan trækkes ned over lænden, så det øverste af balderne kan skimtes.

Det forventes som et minimum, at klienten har trusser/underbukser/boksershorts på under hele behandlingen. Klienter der normalt ikke benytter sig af undertøj bedes alligevel iføre sig trusser/underbukser/boksershorts inden de møder op til behandlingen. Behandleren forbeholder sig retten til at bede klienten iføre sig beklædning på underkroppen eller afdække sig med et håndklæde, for at undgå blottelse og der henstilles til, at klienten straks efter endt behandling igen ifører sig tøj, inden der kommunikeres yderligere om øvelser, ny tid osv.

Behandleren skal altid informeres om manglende undertøj inden klienten tager tøjet af, således at det er muligt for behandleren at afskærme klienten, indtil klienten er lejret på briksen.

Såfremt klienten ikke afdækker sig efter reglementet, forbeholder behandleren sig retten til, at afvise behandling i det uafdækkede område eller områder der støder op til. Det være sig f.eks. nedre lænd, balder samt lårenes for- og bagside.